Kafka er noget, man kommer sig over

Uddrag fra bog om Master Fatman

Det britiske band The Specials blev dannet i byen Coventry i 1977, da Morten var 11 år gammel. To år efter udsendte de deres første plade ’Specials’ med den specielle abrupt rykkende musikstil two tone ska. Genren er en britisk specialitet, hvor små grupper gennem halvfjerdserne begyndte at blande reggae med punk og rock. Uden for Englands grænser er gruppen Madness, der har hittet stort med blandt andet ’Our House’ (1982), de bedst kendte eksponenter for genren.

Juleaften 1980 ligger der en firkantet gave under juletræet i Dalum. Morten er så småt begyndt at interessere sig for alternativ musik. Det begynder i den stærkt tilgængelige ende med glamrockerne Sweet. Derfra går turen til de lidt mere rå drenge i T. Rex, videre til David Bowie og derfra er der ikke nogen vej tilbage.

Når Morten begynder at interessere sig for noget, så skal han have det hele med. Hvis en plade er god, så må der jo ligge noget inspiration bag. Og det må jo også være godt. Og hvad med alt det, der er blevet inspireret af den plade siden? Noget af det må da også holde.

Morten læser alt det med småt på pladecoverne. Han undersøger andre udgivelser fra de enkelte selskaber og på den måde støder han en dag ind i The Specials.

Og for lige at få det på plads: Det her er før den digitale revolution. Hvis man kan lide en gruppe, er der ikke andre muligheder, end at håbe på, at den lokale pladeforhandler kan skaffe pladerne. Hvis ikke, kan man forsøge sig på biblioteket. Noget, Morten gør ofte, og heldigvis er der en flink bibliotekar på Odense Musikbibliotek, der er god til at skaffe de helt rigtige plader hjem fra England. Pladerne bliver overspillet til kassettebånd hjemme på værelset med hvad det medfører af dårlig lyd og tiltagende slid.

Man kan også ønske sig musikken i julegave, og det gør Morten med ’Specials’. Han ved, at der er bonus, da han ser den firkantede pakke og kan ikke holde sig i ro, før den er pakket ud og roterer på pladespilleren. Juleaften 1980 bliver der spillet two tone ska hele natten i Dalum.

Det gør der også om morgenen juledag. Det musikalske bagtæppe til familiens morgner er normalt Leos opgave. Han fyrer op for klassisk musik hver eneste morgen, og der bliver spillet højt. Juledag tager Morten hævn for et langt livs operavækninger. Den 15-årige mørkhårede dreng står tidligt op, lister hen til pladespilleren og skruer op på max. Leo, der har det med at være morgensur, skælder ud og beordrer Morten til at slukke.

Men nej.

Nu er det Mortens tur, og drengen ved godt, at faderen ikke har nogen stærk sag. Det ender med en sejr til Morten, der stædigt spiller hele pladen på fuld styrke. Morten lader musikken vaske barndommen af sindet den julemorgen.

Dengang fik man primært musik på vinylplader. De store covere har betydning for det grafiske udtryk. Grupperne kan simpelthen signalere på al pladsen. Morten falder for en detalje på Specials-vinylpladen.

Coveret på den højt skattede julegave er domineret af en bred skakternet frise til venstre for titlen. Som alle andre udgivelser fra den engelske pladeselskab, der bare hedder 2 Tone Records. En dag mellem jul og nytår går Morten og Kirsten sammen ned i farvehandleren og køber en stor bøtte sort maling og en stor bøtte hvid maling. De bruger en hel dag på at male Mortens værelse skakternet.

Drengen, der gennem hele sin barndom har følt sig som en del af et fællesskab i sin klasse, begynder at etablere sin egen identitet gennem musikken a part fra skolelivet. Og det er de færreste, der kan følge med.

Mortens konstant nysgerrige sind sender ham på en livslang rejse gennem musik. For en plade er ikke nok. Der skal mere til på alle niveauer. Kirsten hjælper ham med at få en knaldrød hanekam til at stritte helt rigtigt ved hjælp af husblas.

Det er ikke nemt, at være punker i Odense, mens halvfjerdserne bliver til firserne. Man skal både passe på minirockerne og fiskerne fra Kerteminde, når de kommer til storbyen og skal have det sjovt. I sluthalvfjerdserne synes fiskere fra Kerteminde, at alle skal ligne fiskere fra Kerteminde, ellers skal de da have nogle bank. Og det er sjovt at uddele bank. Det mærker Morten selv på egen krop flere gange. Der bliver smidt med træsko og dårlig stemning i et væk efter alle, der ikke ligner alle i Odense.

Ligesom i dag.

Folk råber efter ham på gaden. Sådan er det. Det generer ham ikke ret meget for på den anden side lever han nu i en ny fantastisk verden, der synes uudtømmelig for oplevelser.

Venligtsindede mennesker køber badges med hjem til ham fra London, hvor den europæiske punk har sit epicenter, mens han lader ideen om at gøre det, der skal gøres, selv fæstne sig i baghovedet.

*

”Jeg har altid interesseret mig for alt muligt, så når jeg ramte noget, gik jeg helt ud af den streng. Det første musik, jeg hørte, det var jo sådan noget Sweet og sådan noget, hurtigt blev det til T-Rex og derfra til David Bowie og bang bang bang - så var jeg ovre i punken. Jeg blev måske punker som 14årig. Så var man vild. Med det samme kom der en masse med at arrangere noget. Jeg fik en hanekam. Kan du forestille dig, hvordan det har været i Odense med en hanekam? Og så kom der lige sådan nogle fiskere fra Kerteminde på et eller andet diskotek. Du skulle eddermame løbe hurtigt. Det var træsko og flanelsbukser, der fløj efter dig. Altså. Lige så snart, jeg var inde i det der, så mødte jeg en masse interessante og lidt ældre mennesker. Ding ding ding så kunne man bare at sidde en hel eftermiddag og lytte til musik. Hold kæft, hvor man bare hørte musik. Og så var man pludselig et anet sted end dem, man gik i skole med. Jeg var med til at etablere Punkforeningen for Fyn og Øerne: der var et fynsk band, der hed Razorblade. Bo sang – i dag er han journalist på Søndags BT. Det var den verden, jeg var i. Hver dag efter skole så sad jeg der og skrev mit magasin, som hed Balkonen uden Indhold. Det hele blev dadaisme. Man gik op i det. Jeg var 14 15 år. Selvsikkerhed er en bivirkning af Steinerskolen; man lærer at stole på sig selv. Jeg havde også et bad, der hed Bendt har ondt i hovedet – Bendt har fået en bold i hovedet.

*

Og efter kort tid er det slut med den ydre punker. Morten keder ALLE i Odense. Alle, der på et eller tidspunkt har spillet et alle andet musik er blevet besøgt, og Morten har mødt deres kærester, fulgt deres børn i skole og set alle deres lysbilleder fra alle deres ferier. Der skal mere til. Der skal noget andet til. Og det er typisk Morten. Når han begynder at interessere sig for noget, så går han hele vejen og Mortens version af hele vejen er fandme lang. Han vil læse alle bøger, der nogensinde er skrevet om emnet og han vil slev skrive til kunstneren bag. Besøge dem. Lære dem at kende. Og på den måde har Morten venner i hele verden.

Morten ligner måske en decideret punker i en periode på under et halvt år, men han forbliver punker hele livet. Langt senere komme fatman-figuren, tv-programmerne og børnehaverne i den brasilianske slum fra ham selv. Selvfølgelig får han hjælp, men ingen af de mange projekter ville være blevet til noget uden ham ved roret. Og den evne får han for alvor brug for, da 30 år senere han bliver sat af på en støvet vej i det nordlige Brasilien med favnen fuld af kager og hovedet fuld af tanker om hende pigen, han har mødt i København få måneder tidligere og som nu skal have besøg.

*

I Dalum dykker Morten dybere og dybere ned i musikken. Fra punken har han bevæget sig over i avantgarden, og her er Leo og hans venner fra antikvariatet til stor hjælp. Musikinteressen har foldet sig ud til en generel kulturinteresse. Vild kultur. Den lille odenseaner er interesseret i tysk dadaisme og italiensk futurisme. Han læser om den franske kunstner Marcel Duchamp, der introducerede såkaldte readymades i 1917. Readymades er en tidlig forgænger for konceptkunsten. Den mest berømte er værket Fauntain, der i al sin enkelthed er en pissekumme med signatur. Værket satte gang i en stadig kørende debat om kunstnerens rolle. Morten lapper det i sig.

Det kan ikke komme langt nok ud. Leo er leveringsdygtig i litteratur fra alle kulturelle hylder. Og hvis han ikke lige er helt hjemme i et emne, er der altid en stamkunde fra det gamle antikvariat, der ved noget. Leo fortæller Morten, at Kafka er noget, man kommer sig over. Morten benægter, men glemmer alligevel alt om den polske forfatter, da han opdager fransk symbolisme nogle år efter. Og tibetansk buddhisme. Og alt muligt andet. Bare det er langt ude.

Men ligegyldigt hvor langt ude, det bliver, er der én ting fra punkens kodeks, Morten aldrig tager til sig. Han bliver ikke arrogant overfor dem, der ikke er punkere eller avangardister. Mens odenses punkere søger mod muren på gammeltorv i København, tager Morten glad til Frederikshavn og spiller til en fiskerfest og atler med fiskerne. Og Morten interesserer sig overhovedet ikke for fiskeri, men han kan lide at spørge og lytte.

Mødet med punken sætter fart på Mortens iværksættertrang. Han er som fjortenårig med til at etablere Punkforeningen for Fyn og Øerne, der arrangerer koncerter med tidens største alternative navne. Foreningen er en modsætning i sig selv. Punkere er ikke foreningsmennesker, men det er Morten ligeglad med. Han sætter spørgsmålstegn ved det meste. Også sin egen kultur. Han indser, at det ikke er specielt individuelt og egenrådigt at løbe efter uniformerede strømninger. Heller ikke punkens.

Morten elsker punken, men det er ikke alle punkere, han er tosset med. Han er på den ene side fascineret af storbyen og ved, at han skal flytte til København en dag. På den anden side er han overhovedet ikke imponeret af de københavnske punkere. Han opfatter flere af dem som tamme medløbere.

Han inviterer den københavnske punk-gruppe Ads til Fyn, men opdager, at der bag musikken gemmer sig en lille flok utålelige modepunkere uden substans og uden interesse i meget andet end højt hår og hurtige meninger.

Ads tæller navne, der senere skal markere sig stærk på den danske musikscene, som Lars Top Galia, der bliver guitarist i Sort Sol og Stig Petersen, som skaber sig en karriere som bassist i familierock-gruppen Disneyland After Dark. Begge kommer til at sælge plader i tusindtal.

Morten er ikke imponeret.

Han synes, de er nogle arrogante storbysnuder, og at de lokale punkere i Odense har meget mere at byde på. Han kommer for eksempel meget i en lejlighed i Voldsmose, hvor Odenses vildeste punkerpar bor. Lotte og Bo er punkere af den gode gammeldag slags. Lotte er en stor pige. Bo er en lille mand.

De maler deres lejlighed med kasserede malingrester. Når den ene slipper op, fortsætter de bare med den næste. Det er den mest funky lejlighed på Fyn i 1980. Den ene væg i stuen er dækket af rottebure. Her er alle de lokale punkeres rotter i pension, for mange punkere er ikke flyttet hjemmefra og skadedyr er ikke helt velanset i de små hjem.

Lotte og Bo har øvelokale i soveværelset. Her øver Morten med et af sine mange bands. Han spiller bas, fordi det er et letteste. Selvom kærligheden til musik er afgrundsdyb, bliver Morten aldrig selv en særlig dygtig musiker. Han fortsætter gennem livet med at spille i en uendelig række af bands og grupper, men han er aldrig rigtig dygtig på sit instrument. Mortens evner ligger klart på det organisatoriske, og så er han god til at få ideer. Han er til gengæld ret dårlig til at øve sig. Der er altid tusinde andre ting, der tager hans tid. Derfor forbliver han en af Danmarks vel nok travleste amatørbassister gennem livet. Måske lige bortset fra Stig Petersen fra D.A.D, som har gjort en dyd ud af aldrig at lære at spille på mere end to strenge.

Et af Mortens mange bandprojekter hedder ’Glimt af Nærværelse´. De lokale punkere, som er lidt ældre end Morten, omdøber hurtigt bandet til ’Glemt i Badeværelset’ Og med vanlig sans for verbal humor er Morten helt med på det nye navn. Han synes næsten, det er bedre. Et andet band hedder ’Bendt har ondt i hovedet – Bendt har fået en bold i hovedet’.

Det nye liv i kunsten sætter drengelivet i perspektiv. Indtil da har Mortens klassekammerater og skoleliv fyldt al hans tid, men nu er interessen pludselig rettet mod noget helt andet.

Det er ikke fordi, vennerne fra klassen mister betydning, men Mortens nye liv sender ham på rejser, hvor de ikke kan følge med.

Der er så få mennesker i Danmark, der interesserer sig for de samme ting som Morten, at de uundgåeligt mødes og bliver venner på tværs af bygrænser og landsdele. Hvis der er nogen, der har udgivet et vildt kassettebånd eller skriver et langt ude magasin, så skal Morten nok finde frem til dem.

Morten bliver for eksempel venner med en fyr, der hedder Birger Karlsson. Han bor i Sønderborg. De er begge interesserede i avantgarde og litteratur. De skal senere dele en lejlighed i København, hvor de får rigelig tid til at dyrker bøgerne. Og han møder brødrene Olesen fra Vejle. Nej, ikke Brødrene Olsen. Punk er nyt og provokerende. Morten oplever, at de lokale musikbutikker nægter at bestille plader hjem, hvis det bare lugter af punk. Og derhjemme fortæller Leo, at sådan var det også, da han var ung og ville låne Henry Miller på Århus centralbibliotek og bliver smidt ud af vagten. ”Sådan noget svineri har vi ikke her.” Det går måneder fra Morten har bestil en plade, til den roterer på pladespilleren. Man venter meget i slutningen af halvfjerdserne, når man er punker. Det kræver hårdt arbejde at bryde grænser.

Peter Olesen skriver magasinet Sidste Skrig og udgiver kassettebånd med sin bror Henrik under navnet Skitzo Kids og senere Sort/Hvide landskaber. Brødrene udgiver stadig musik i 2009 under navnet Olesen-Olesen.

De forskellige venner rundt om i landet udvikler en gensidig aftale om overnatning. Hvis Morten skal spille i Vejle med at af sine mange bands, bor han i familien Olesens gule parcelhus med udsigt til de sort/hvide landskaber. Og omvendt.

Musikken overtager alt i begyndelsen af firserne. Morten og de nye venner kan bruge timevis på at lytte til plader. De mødes klokken ti om formiddagen og pludselig er klokken otte om aftenen.

Men det er stadig ikke nok for Morten.

Han vil selv helt ind og røre ved begivenhederne. Han vil få tingene til at ske. Han starter kassettebåndsselskabet AKS, der udsender avantgardelyde i hele Europa. Metoden er enkel og findes den dag i dag i bedste velgående i undergrundesmusikkredse. Morten ringer til andre kassebåndsselskaber rundt omkrig i Europa. I stedet for at købe bånd af hinanden, bytter de indbyrdes. Således sender Morten en ladning bånd Med Skitzo Kids til Tyskland og får ligeså mange bånd med lokale, tyske avantgardeartister tilbage. På den måde udvides sortimentet løbende.

Morten har altid gang i noget i de tidlige firsere. Hvis det ikke er kassettebånd, så hænger han på Badstuen i Odense. Badstuen er et åbent værksted, hvor en flok gamle hippier har fået en slags jobtræning. De har know how og fantasi til at skabe ting, men de mangler energien, så der er noget sløv stemning på værkstederne.

Det stopper, da Morten kommer.

Han har al den energi, de gamle hønisser ikke har. Også selv om de kan genkende drengens ideer. De har selv hørt psykedelisk musik. De kender den britiske gruppe Gong, men de har ikke selv mere energi til at sætte mikrofoner på jernplader, bare for at høre, hvordan det lyder. Det har Morten, og han udvikler et varmt venskab med de gamle drenge på Badstuen. Morten kommer der flere gange om ugen. Hans liv handler udelukkende om at gå i skole og at arbejde kulturelt. De få kroner, han tjener i kælderen med tegneserier og pornoblade bruger han på nye plader, instrumenter og ’Dry Transfer Letraset’: som er bogstav-ark, hvor bogstaverne kan overføres til papir. Det er før, printeren bliver almindelig.

Han vænner sig umærkeligt til at gøre-det-selv.